Seks kommuner går sammen og køber asfalt for over 140 millioner kroner over de næste fire år. Det er kommunerne Allerød, Halsnæs, Gribskov, Frederikssund, Hillerød og Hørsholm, som nu går sammen om at forbedre veje og stier. De seks kommuner har haft et fælles udbud på området og indgået kontrakter med to leverandører.
Hør talerne og en del fotos herunder.
For Gribskov kommunes vegne er der afsat 40 millioner over 4 år.
De nye kontrakter løber 4 år fra 1. april 2017. For Gribskov Kommunes vedkommende er budgettet til asfaltarbejder på 40 mio kr i kontraktperioden. De 33,7 mio kr. er afsat til udbudte opgaver og den resterende del af budgettet skal bruges på løbende reparation af slaghuller og asfaltarbejder i forbindelse med forskellige ekstraarbejder
Formand for Teknisk udvalg Brian Lyck Jørgensen, fortæller:
” I Gribskov har vi de sidste par år brugt mange penge på at indhente et efterslæb på asfaltering af vores veje. Vi er nået et godt stykke, men er ikke færdige. Nu kan arbejdet fortsætte til lidt bedre priser. For Gribskov er priserne i den nye kontrakt ca. 15% lavere i forhold nuværende kontrakt, hvilket svarer til ca. 5 mio kr i alt i løbet af kontraktperioden.”

Byrådsmedlem Brian Lyck Jørgensen (DF) skriver som formand for Teknik udvalg i Gribskov kommune under på aftalen
Radioen var med til det fælles pressemøde fredag eftermiddag d. 10. marts i Allerød.
Talerne (delt i 2 lydfiler):
Del 1:
Del 2:
Fotos:
Lyd/fotos af Radio Kattegat