Gribskov: BORGERNE INDDRAGES I NY KOMMUNEPLAN.

Gribskov: BORGERNE INDDRAGES I NY KOMMUNEPLAN.

Der skal være bedre tid til at høre borgere og erhvervsliv om Gribskovs udvikling. Derfor udskyder et enigt byråd en ny kommuneplan.

Bedre tid til dialog om veje, industriområder og boliger – det er vigtigt, og derfor må en ny kommuneplan vente.

Det besluttede et enigt byråd på et møde onsdag.

”Vi har afventet regeringens udspil til en ny planlov, og det har forsinket processen med kommunens egen plan. Vi har brug for, at både borgere og erhvervsliv – og for den sags skyld også byrådet selv – får ordentlig tid til at debattere, hvor, hvordan og hvornår Gribskovs udvikling skal foregå, og jeg er glad for, at vi i byrådet har en fælles beslutning om at afsætte den nødvendige tid,” siger formand for plan- og miljøudvalget, Jesper Behrensdorff (K).

En kommuneplan fastlægger de overordnede rammer for Gribskov Kommunes udvikling. Det kan fx være udvikling af nye erhvervs- eller boligområder, infrastruktur og mange andre vigtige emner.

Regeringens nye planlov regulerer mange af emnerne, og derfor har en ny kommuneplan afventet reglerne i den nye planlov, som kom i sommers.

En ny kommuneplan er udskudt til første halvdel af 2018.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.