Nordkystfortællerne: Sommertidens sidste havefest med historier d. 26 september.
Foto af Nordkystfortællerne. Fra venstre: Karl Erik Frederiksen, Ann Mari Urwald, Ibrahima Diallo, Beate Richter, Simon Simonsen, Lisbeth Lund og Alex Fersbye

Nordkystfortællerne: Sommertidens sidste havefest med historier d. 26 september.


Ingen ved, hvordan vejret arter sig tirsdag 26. september 19:00-21:00, hvor fortællergruppen Nordkystfortællerne og Tisvilde Højskole inviterer til ”Sommertidens sidste Storytelling Gardenparty”. Derfor har arrangørerne sikret sig. Hvis vejret er lunt og stille, fortælles historier under den overdækkede percola i højskolens parklignende have. Hvis det er køligt eller regnfuldt, flyttes arrangementet til højskolens orangeri eller bibliotek.

”Havefesten” er den sidste af de tre, som højskolen og Nordkystfortællerne holder denne sensommer. Den første blev holdt udendørs i smukt sensommervejr , men næste gang valgte publikum og fortællere at rykke ind i varmen  på skolens hyggelige bibliotek. 

På plakaten står også denne gang ”Historier for vokse – og gerne med børn.”  Det betyder, at fortællerne er parat til at give deres historier en drejning, der passer til det fremmødte publikum, hvad enten de medbringer børn eller ej.
Tisvilde Højskole ligger på Julsgårdsvej i Tisvildeleje, cirka 200 meter fra Tisvildeleje Station.

Skriv kommentar

Din email-adresse offentliggøres IKKE.